Refleksionsperiode
Af hensyn til børnene indføres der en refleksionsperiode på 3 måneder for ægtefæller med børn, som er enige om at blive skilt.
I refleksionsperioden tilbydes forældrene og barnet rådgivning. Samtidig skal forældrene gennemføre et digitalt forløb, som skal give viden om bl.a. barnets reaktion i brudsituationen.
Ligeværdigt forældreskab
Det nye system og reglerne for brudte familier skal give mulighed for, at forældre kan være forældre på lige fod.
Enige forældre skal fremover have mulighed for, at dele barnets bopæl mellem sig, så barnet har bopæl hos dem begge.
Økonomi
Reglerne om delte børnefamiliers økonomi skal afspejle den måde, familierne indretter sig på.
Forældre med fælles forældremyndighed skal fremover i udgangspunktet modtage halvdelen af børne- og ungeydelsen hver.
Forældre i delte familier modtager også halvdelen af ydelsen hver. Derudover igangsættes en analyse af delte børnefamiliers økonomi, som skal belyse reglerne om børnebidrag og reglerne om offentlige tilskud til barnet.